aktiviteter Interviews
på Århus Statsgymnasium
Interviews på Århus Statsgymnasium
Mandag den 8/10 havde vi gennem vores kontakt på Århus
Statsgymnasium, dansklærer Merete Hejl, fået mulighed
for at lave et interview med nogle af hendes elever fra 1.g.
Forberedelser
Vi planlagde inden besøget, at vi på klassen kort
ville præsentere projektet og dernæst finde 3 - 4 drenge
og samme antal piger, som ville være interesserede i at deltage
i interviewet, og helst nogen der havde mobiltelefoner.
Vores interview guide, som skulle fungere som en form for sikkerhed
for, at vi kom omkring de emner vi gerne ville, indeholdt bl.a.
følgende overordnede emner at interviewe ud fra:
Chat, i forbindelse med interaktionen med andre (ukendte)
brugere ville det være interessant at høre om de benyttede
sig af chat.
Brugerbetaling, hovedsagligt spørgsmål om overtakserede
sms beskeder, som ved Big Brother afstemninger o.lign., men også
mere generelt om brugen af sms beskeder som andet end kommunikation.
Brands, hvilke tøjmærker, mobilmærker,
typer og hvilken musik er populært lige nu i gymnasiet.
Generation, hvilken generation er i? interessant
at høre om hvad der kendetegner deres generation, og finde
ud af om de er opmærksomme på dette.
Mobil, væsentligt at finde ud af hvad de bruger deres
mobiltelefoner til; hvor meget det er som underholdning og hvor
meget det er kommunikation.
Selve spillet,
- Spørgsmål om hvordan man skulle kunne måle
succes i spillet; penge, point, popularitet, evner,
udstyr mv.
- Spørgsmål om hvordan spillets netværk skal
opbygges omkring virtuelle og rigtige personer
- Forsøge at få dem til at tænke i scenarier,
herunder karakterer, udstyr og miljøer og netværk.
Interview 1
Med pigerne Gitte, Mille, Anne og Trine.
Pigerne fortalte at de ifølge lærere og forældre
tilhørte se mig generationen, som var en egoistisk
og samtidigt meget selvstændig generation. De dyrkede sport
og spillede musik, og gik op i venner og skole.
Mobil
Tre af pigerne havde mobiltelefoner. To af dem havde Nokia 3310
og en havde Nokia 3210. De to med 3310 modellen var opmærksomme
på at hende med 3210 modellen havde netop dén telefon.
De benyttede hovedsagligt telefonerne som kommunikativt redskab
i forbindelse med koordination i weekenderne, korte beskeder med
minimalt indhold som karakterer i stile mv. En holdt desuden fast
i kontakter fra hendes gamle efterskole. Dette til trods var de
alle ifølge egne udsagn: For nærige til at bruge
den (telefonen) til alt muligt unødigt. Derudover var
der, ganske som vi havde observeret, ingen prestige i at bruge sin
mobiltelefon offentligt. Det var pinligt og taber
at sidde og ego´e med sin mobil.
De betalte alle selv deres mobilregninger eller i hvert fald dele
af den. Økonomien er det største problem ved at have
en mobiltelefon.
Internet
Alle benyttede sig af email og sendte desuden sms beskeder via nettet,
da dette var billigere. Chat hørte derimod ifølge
de interviewede "til i 7. klasse"
Det var ikke synderligt
interessant at skrive med fremmede mennesker længere.
Spillet
Det var meget vigtigt for pigerne, at spillet havde en bred udbredelse.
Ingen af dem ville gide spille det alene. De ville alle foretrække
at spillet havde realistiske elementer men med en lidt plat humoristisk
vinkel. Målingen af succes skulle måles i venner, som
en af dem sagde: det er jo det man gør med sin mobil
til, for eksempel ´se, jeg har 500 venner´, fremfor
i point. Der skulle desuden være mange karakterer/ profiler
at vælge imellem. Det var vigtigt at have et personligt forhold
til sin figur, hvorfor den skulle kunne individualiseres meget.
Det skulle afspejle virkeligheden.
Interview 2
Med drengene Well, Felix, Bihnan og Lasse
Drengenes interesser inkluderede bl.a. computerspil, fodbold, musik,
programmering, kærester, TV og endog få gæster
Mobil
Alle undtagen én havde mobiltelefon. Behovet for at have
en var for deres vedkommende blevet større end i 9. klasse,
da vennekredsen var blevet mere spredt. Den blev ligesom pigernes
brugt til koordination og kommunikation, men da de selv skulle betale
regningerne eller dele af dem, blev de tilsyneladende brugt med
mere omtanke end pigernes.
Spil på mobiltelefonen som snake, blev brugt når man
kedede sig. Spil på den var ifølge drengene ved
at uddø, da deres nye lommeregnere havde en masse mere
avancerede spil.
De var ikke meget for tanken om overtaksering på sms.
Internet
Flere af drengene havde fri trafik på internettet, og valgte
derfor ofte at sende sms beskeder fra computeren fremfor mobiltelefonen.
Ingen af dem chattede.
Spillet
Ideen om opgaver, er skulle løses i spillet, som var relateret
til steder i byen og steder man gik forbi tiltalte dem meget. En
af dem havde dog lidt svært ved at sætte sig ind i ideen
om, at man ikke fra start vidste hvornår og hvordan spillet
sluttede. De ville meget naturligt alle foretrække at spillet
foregik i et gangsteragtigt miljø fremfor popstjernemiljø,
men var ikke afvisende overfor konceptet.
De efterlyste desuden overlevelsesaspektet i spillet, og påpegede
at opgaverne i spillet ikke måtte være for nemme. Desuden
skulle der være mere gang i den end tamagochi!
Antallet af sms beskeder skulle desuden kontrolleres, så man
ikke fik 10 beskeder om dagen.
Refleksion
Overtakseringsbaseret sms underholdning var ikke populært
hos de interviewede. Økonomien i at have en mobiltelefon
var i forvejen et problem, da de betalte regningerne selv, eller
i hvert fald dele af dem. Trods modviljen mod unødig brug
af sms og mobiltelefoni, brugte især pigerne deres telefoner
relativt meget, dog ikke offentligt, da der blev set ned på
de, der sad og ego´ede med deres mobil. Ingen
af de interviewede chattede på nettet. Spil på mobiltelefonerne
blev kun brugt når man kedede sig, og var ifølge drengene
på vej ud, da deres lommeregnere indeholdt mange flere og
bedre spil.
Vores spilkoncepet blev generelt godt modtaget, og overordnet mente
de, at realisme, humor og overlevelsesaspektet var vigtige ingredienser
for at spillet blev godt. Konkret var det meget vigtigt at man ikke
modtog for mange sms beskeder, da man i så fald ville blive
træt af spillet.
|