aktiviteter Feltarbejde
på Århus Statsgymnasium
Feltarbejde på Århus Statsgymnasium
Vi sætter os ned i kantinen med notesblokke og en kop kaffe,
og småsnakker mens vi observerer.
Før spisefrikvarter:
- 2 elever sidder ved et bord og laver gruppearbejde, en har sin
NOKIA mobiltelefon liggende fremme på bordet
- 4 piger kommer hen til et bord, 3 sætter sig ned . Én
tager sin mobil frem og checker sms´er før hun overhovedet
sætter sig ned på stolen.
- 1 pige står på trappen op fra kantinen og checker
sms´er alene.
- Typer: pigerne har stramt, kort, smart tøj på. Popstar-stilen.
Drengene er mere hip hop/ street-agtigt klædt på, med
posede bukser osv. For begge gælder det, at der ikke er mange
afvigelser fra denne mode, ikke den store forskellighed eller ekstremitet
i påklædning. Tøjet er af dyre mærker.
I spisefrikvarter:
Flere hundrede gymnasieelever samlet i lokalet, vi kan ikke få
øje på én, der har sin mobiltelefon fremme.
Interview/samtale m. 4 piger fra 1.g:
- Drenge bruger den meget, ringer meget. Det er fordi deres forældre
betaler
.
- Hvor drenge bruger den til at aftale mødetidspunkter o.lign.,
bruger piger den til at snakke om løst og fast.
- Den er god at have, for man kan altid sige til en dreng; "ring
mig lige op".
- 1 pige brugte sin telefon til at sms´e en veninde, om hvad
hun havde fået i dansk stil.
Interview/samtale m. nogle piger der spørger hvad vi laver:
- Pigerne bruger mobilen i timerne.
- Spiller ikke spil på den, da deres lommeregner kan bruges
til dét i stedet, og har flere spil.
- Pigerne mente ikke selv de var den rette målgruppe, muligvis
fordi det lød for kompliceret da Lars skulle forklare konceptet
lidt hurtigt.
Interview med 3 17 årige piger fra 2.g:
- Man skal give flødeboller hvis mobilen ringer i timen
- De sender og modtager sms´er i timen (telefonen på
lydløs)
- Læreren fik en besked i timen en dag, alle tre piger var
opmærksomme på hun havde en Nokia 3310.
- Det er ikke sejt at gå rundt med en mobil, eller hvis den
ringer i timen
- Man spiller spil når det bliver kedeligt i timen
- Alle havde økonomisk sanktionerede telefoner (taletid,
spær v. x antal kroner mv.) - ellers blev det for dyrt.
- Alle havde fritidsjob, da mobiltelefoni udgjorde en fast månedlig
udgift i budgettet.
- Af spil var kun snake interessant, men én ville gerne have
tetris. "Nokia 3310 har snake 2, det er bedre, for der kan
man gå gennem murene
"
- Samle/bytte aspektet ikke aktuelt længere, det er yt at
gøre.
- Én havde prøvet tamagochi til sin mobil, men da
det kostede en sms hver gang den skulle fodres, leges med etc.,
var det for dyrt. Spild af sms, da der ikke var noget decideret
formål med det hele.
- Bruger ikke nettet til underholdning
- Præsenteret for vores scenarie var de ikke umiddelbart interesserede.
Reflektioner:
- Man sidder ikke og blærer sig med sin telefon.
- Mobiltelefoner er ikke blærede. De er in, men selve brugen
af dem giver ikke højere social status.
- Det lader til der er klar forskel på drenge og pigers brug
af mobiltelefon
- SMS kræver et formål. Det er ikke nok "bare at
skulle betale for et eller andet", det skal være hyggeligt.
- Spil der kræver brug af SMS (= koster penge) har ikke noget
tydeligt defineret formål, men at sende sms´er om "hvor
meget man keder sig i timen" er ret normalt
..Har et kommunikativt
formål.
|