aktiviteter Appreciative inquiry og Informance design

Appreciative inquiry og Informance design

Tirsdag d. 9-10 havde vi en fælles workshop på skolen, intentionen med denne workshop var overordnet at gennemgå to metoder, Appreciative inquiry og Informance design. Her vil vi kort gøre rede for disse to begreber og herefter for forløbet af selve workshoppen.

Appreciative inquiry

Appreciative inquiry(værdsættende undersøgelse) er en filosofi som anvendes til at skabe udvikling og forandring hos den enkelte og i organisationen. Generelt kan vi udlægge det på følgende måde:

- at undersøge; se grundigt på noget for at se sammenhænge.
- at være værdsættende; se det bedste hos andre, dig selv og omverdenen

For at illustrere værdsættende undersøgelse nærmere er der i nedenstående skema opstillet de grundantagelser som er gældende for værdsættende undersøgelse overfor problem undersøgelse.

Informance design

Informance design er en metode, hvor man ved hjælp af performance/drama prøver, hvordan det er at være burger. Drama giver her designeren en personlig, fysisk oplevelse af det observerede feltarbejde man har udført, dette vil medføre empati hos brugeren.
Når vi taler Informance design er der som udgangspunkt fire trin:

Feltstudier - gennemfør relevante feltstudier.

Analyse - designerne præsenterer resultater fra fekltstudierne ved at at improvisere scener, man har oplevet med brugeren. Det må gerne være overraskende situationer(ex. belastende, komplicerede eller konfliktsituationer).

Design - fremstil grove/enkelte mock-ups der kan løse nogle af de skitserende problemer. Mock-up’ens udseende og interaktionsform er underordnet, bare man kan opleve hvordan den forandrer brugerens arbejdssituation. Ved hjæklp af magiske værktøjer kan publikum bryde ind og hjælpe, dette kan hjælpe til at få nye ideer til reele værktøjer, man kan lave mock-ups af.

Evaluering - opfør Nu-scenariet, (ca. 3 min. i vores workshop)
opfør Fremtids-scenariet, (ca. 3 min i vores workshop)
Publikum foreslår tilføjelser/ændringer og fremtids-scenariet spilles igen (ca. 9 min i vores workshop)

Workshoppens forløb

Ved workshoppens start blev vi delt ind i 4 stor-grupper og gik derefter i de tilstødende lokaler for at snakke Appreciative inquiry. Hver gruppe fortalte kort om deres U1 test, hvorefter de andre grupper i 5 minutter skulle komme med positiv respons. Derefter var der et par minutter til at stille spørgsmål til gruppen og til sidst en evaluering af forløbet. På dette tidspunkt havde vi ikke fået lavet vores U1 test, derfor præsenterede vi vores vision og det feltarbejde vi havde genneført og vores tanker omkring U1. Selvom vi endnu ikke havde lavet U1-testen, var det alligevel kom der alligevel en masse konstruktivt frem ved, at høre hvad de andre grupper havde af respons til vores ide.
Konkret blev vi bl.a. opmærksomme på at det kunne være fordelagtigt at dele drenge og piger. En anden idé til U1-testen var at man kunne præsentere forskellige pointsystemer for brugerne og lade dem vælge. Desuden blev der foreslået at man kunne have forskellige rekvisitter med - i hvert tilfælde var det vigtigt at give brugerne noget mellem hænderne.
Vi blev meget positivt overrasket over denne del af workshoppen, som gav os stof til eftertanke. Endvidere var det en rar fornemmelse at få noget ”credit” for det arbejde vi havde udført og få manifesteret at vores ide ikke er skudt helt ved siden af. Alt i alt en lærerig og hyggelig formiddag med vores medstuderende.

Efter en pause startede vi på anden del af workshoppen som omhandlede Informance design. Ideen var at vi skulle gennemspille en situation vi havde oplevet på vores U1 test, men som nævnt før havde vi ikke lavet den endnu, derfor valgte vi på holdet at vi skulle prøve at gennemspille et scenarie som kunne opstå i vores spil. Dette var dog ikke så nemt som det umiddelbart lyder til, efter en del snakken frem og tilbage endte det med at vi på meget kort tid fik opstillet et scenarie.
Scenariet skulle vise en gruppe mennesker som deltog i vores spil via deres mobiltelefon og de skulle så udføre de situationer de blev udsat for. Et af de store problemer ved dette var at skelne imellem hvornår de var i den virtuelle verden og hvornår de var i den virkelige verden. Idet vi designer et spil og derfor ikke har nogen håndgribelige værktøjer blev dette ”skuespil” meget svævende og forvirrende både for os og ikke mindst for dem, der skulle overvære det. Denne problematik blev aldrig løst ordentligt, og vi synes at hele situationen faldt til jorden og i stedet for at hjælpe os, gjorde den os kun mere frustreret og irriteret. Alt i alt synes vi, at det var en værre gang gøgl som gjorde større skade end godt. Dog skal det lige tilføjes at nogle af de andre grupper fik noget positivt ud af denne ”drama-metode”, det gjorde vi bare ikke.

Konkluderende kan vi sige at denne workshop hvade 2 forløb, et positivt og et negativt. Det positive forløb med Appreciativ inquiry er helt sikkert noget der kan bruges på længere sigt, fordi vi fik noget helt konkret ud af det, noget vi kunne bruge i vores videre process og denne del af workshoppen vil være oplagt at gentage videre i processen. Det negative forløb med Informance design føler vi ikke gav nogen form for brugbare inputs, det var måske brugbart for andre, men for os var det bare gøgl som vi ikke følte vi kunne bruge til noget som helst i vores videre design forløb.