logbog 31.10.2001
Onsdag den 31. oktober
Vi har ændret planer!
Workshoppen den 23/10 var tiltænkt en central rolle i testningen
af vores koncept, faktisk skulle den fungere som U1-test. Både
forberedelsen og udførelsen var i ledtog med dette, men den
efterfølgende refleksion gav den imidlertid en anden status.
Vi indså, at workshoppen ikke var dækkende af flere
årsager: dels var deltagerne meget svære at få
i tale, hvilket kan skyldes deres usikkerhed overfor hinanden og
dels var både tidspunktet (efter 8 timers skolegang) og lokalerne
ikke befordrende for en fri og afslappende samtale. Hvad angår
selve aktiviteterne i workshoppen kan vi ikke klage, men som det
nok kan fornemmes var det deres engagement i den følgende
samtale, der var problematisk. Derfor har vi besluttet at lade workshoppen
af d. 23/10 fremstå som forberedelser til den reelle U1-test,
som vi er i gang med at planlægge. Her bliver hovedtemaerne
at udvælge deltagere, som er trygge ved hinanden (f.eks. en
gruppe venner) og få dem placeret i lidt mere afslappende
omgivelser. Vi har på baggrund af tidligere forskeres erfaringer
links Magisterkonferens
- "En mobiltelefon er inte bara en mobil telefon"
valgt at tage kontakt til en ungdomsskole i håb om at kunne
imødekommende disse krav.
Ovenstående ændringer er ikke et udtryk for, at vi ikke
har fået noget ud af de afholdte brugertests. Det er nærmere
et resultat af en iver efter at lære af vores fejl og rette
dem i håb om at gøre et bedre forsøg.
|